| |
Nuværende projekter
Fremtidige projekter
Tidligere projekter
Fonde |
|
|
| | |
Imagekonferencen |  | |
 |
 |  |  |
 | | Projektets formål
Det er gennem dette forsøgsprojekt Landdistriktsrådet for Morsø Kommunes håb, at det vil være muligt at vende den udvikling, der er beskrevet under "Baggrunden for projektet", således at det opståede image for landdistrikterne på Mors kan vendes til en positiv faktor for hele udviklingen på Mors, og således at de enkelte borgerforeninger, der som nævnt tæller 22 i alt, sættes i stand til dels at arbejde med udviklingen af strategier for områdets udvikling dels til at implementere de planlagte og udarbejdede strategier, eller sagt med andre ord skal projektet medvirke til, at den enkelte borgerforenings arbejde ændres fra at være festarrangør for lokalområdet til at være primus motor i udviklingen af området. Ved således at sætte fokus på den positive udvikling af landdistrikterne vil dette kunne medvirke til at styrke bosætningerne i landdistrikterne samtidig med, at integrationen af nye landdistriktsborgere også styrkes, hvilket vil medvirke positivt til at udvikle de lokale kulturaktiviteter samt fastholde såvel den offentlige som private service i områderne, ligesom det vil være en del af projektets formål, at de eksisterende arbejdspladser i landdistrikterne på Mors kan opretholdes og gerne udbygges med flere.
Logobilledet til højre er taget af Ejvind M. Jensen
|
|
|
 |
|  |  |
 |
 |
 |
 |  |  |
 |
Baggrunden for projektet
Morsø Kommune har gennem de seneste mange år oplevet et stadigt faldende befolkningstal, hvilket især har ramt landdistrikterne på Mors. En sådan negativ spiral omkring den befolkningsmæssige udvikling medfører, at der bliver flere og flere tomme huse på landet.
Denne udvikling resulterer nemt i en "laden-stå-til" holdning hos befolkningen, hvilket igen smitter af på de aktiviteter, der finder sted i landdistrikterne, herunder også i det arbejde, der udføres af kommunens beboerforeninger, hvoraf der i hele kommunen er 22.
Ofte medfører denne negative udvikling en negativ omtale af området udadtil, hvilket absolut ikke er befordrende for udviklingen på øen Mors. Dette kan bl.a. ses af, at det man møder rundt om i landet er udtryk som "Gylleøen" (relateret til øens mange svinebrug) m.m., når talen falder på Mors, uagtet at der forefindes så mange positive kvaliteter på Mors, herunder ikke mindst den storslåede natur, de billige ejendomspriser - og dermed billige/rimelige huslejer, overalt kort afstand til kysten og meget mere, men disse positive kvaliteter er i dag næsten glemt, når området skal beskrives og der skal formidles nyheder fra området. |
|
 |
 |
|  |  |
 |
|  |  |  | Projektets aktiviteter
- 5 kursusaftner på Nordvestjysk Handelsgymnasium
- en kursusaften på hver af de 5 IT-caféer hvor emnet var "De enkelte landsbyers brug af og præsentation på Mors-portalen
- Igangsætningskonference på Pinenhus, hvor der var oplæg omkring "Fremtiden for Mors", "Bredbånd til alle", " At bo på landet", "Fokus på Mors" og "Fremtidsbilleder". Desuden var der emner til debat og projektarbejde.
- 6 aftner omkring temaet "Hvordan lærer man at blive projektmager?"
- Afsluttende minikonference hvor følgende projekter blev præsenteret - Mors Landsbyferie - Kystrute Mors - Sundhedsuge på Mors - Fokus på helse og sundhed - Landbypedel - Aktiviteter for unge synliggøres
- Image-festmiddag |
|
|  |  |
|
 |
 Billedet er taget af PJ Foto |
 |  | Erfaringer
Der er gjort tre væsentlige erfaringer i Imageprojektet.
Idé - tænketank - interviewgrupper Vi har haft stor gavn, udbytte og fornøjelse af én eller anden form for fremtidsværksted med brainstorm og idéudveksling som startaktivitet. Som deltagere heri har vi inviteret bredt, dvs. uden at sætte nogen bestemt begrænsning ind. Blot deltagerne ville noget.
Idéer og kommunikation Langsom indsnævring over tid til en række idéer med en koordinator, som bevarer overblikket, som kan bistå ved formuleringerne og som ikke brænder ud. Det er vigtigt med kontakt til rette myndigheder, til pressen (den skrevne, den æterbårne, fagblade, institutioner) og at benytte elektroniske medier.
Økonomi Finde finansieringskilder evt. ved hjælp af assistance fra fondraiser. |  | Billederne er taget af Ejvind M. Jensen.
|
|  |  |
Synlige resultater af imagekonferencenDer er flere synlige resultater af imageprojektet. LDR tillægger Image-konferencen med de tilknyttede kurser og projektgrupper stor betydning som inspiration dels til lokale initiativer dels til tværgående projekter for Mors.
Dette projekt fortsætter med et opfølgende projekt omkring Strategi- og Handlingsplaner. |
|
|
| |