Bosætning
Kommunalbestyrelsen prioriterer højt, at der sker øget besætning i landdistriktet.
Erhverv og handel
Kommunalbestyrelsen vil sikre, at der såvel i landsbyerne som i det åbne land, er de bedst mulige vilkår for erhverv.
Turisme
En bæredygtig turisme søges udbygget i landdistriktet fx ved at etablere støttepunkter langs kysten, ved kystnære stisystemer og ved at udbygge markedsføringen af vore kulturminder.
Trafik
Der forudsættes opretholdt en dækkende betjening med kollektiv trafik af samtlige landsbyer. Trafiksikkerheden i landdistriktet søges forbedret ved implementering af kommunens hastighedsplan og ved anlæg af gang- og cykelstier.
Børnepasning
Pasningsgarantien videreføres, og det varierede tilbud af børnehaver, puljepasningsordninger og privat børnepasning (dagpleje) søges opretholdt.
Skoler
De eksisterende folkeskoler udenfor Nykøbing søges opretholdt. Øens 8 friskoler, alle beliggende i landsbyerne, er – ligesom de kommunale skoler i landsbyerne – et væsentligt uddannelses- og kulturtilbud, og kommunen vil derfor søge at udbygge samarbejdet med friskolerne.
Kultur
De kulturelle aktiviteter styrkes for derigennem at fremme trivselen i landdistriktet. Kommunalbestyrelsen betragter forsamlingshusene som et væsentligt kulturtilbud, og komunen yder derfor tilskud til forsamlingshusene.
Folkeoplysning og idræt
De eksisterende sports- og fritidsfaciliteter bevares og fastholdes i god stand
Ældreområdet/ældreplejen
Plejecentre og de tilknyttede ældreboliger og dagcentre er placeret i landsbyerne jf. kommuneplanen.
Miljø og landskab
Amt og kommune vejleder nuværende og kommende virksomheder i landdistriktet i allehånde miljøforanstaltninger, således at den friske luft og roen på landet beskyttes bedst muligt. Tilgængeligheden til naturen/det åbne land søges forbedret i et tæt samarbejde med landbrugets organisationer og landdistriktsrådet.